At købe ny bil er en stor investering. Derfor er det også vigtigt, at det er den helt rigtige model, du får købt. Når du skal have ny bil, er du sandsynligvis ude at prøvekøre forskellige modeller. Hvis først du forelsker dig i en bil, kan du hurtigt komme til at stirre dig blind på nogle fejl og mangler. Det kan heldigvis undgås. Her i artiklen får du en række gode råd til, hvad du skal være opmærksom på, når du skal købe en ny bil ved en forhandler. Skrevet i samarbejde med kviklanet.dk

Prøvekør altid bilen grundigt

At prøvekøre bilen grundigt er en af de vigtigste nøgler til at vælge den rigtige bil. Når du skal prøvekøre en ny bil, skal du prøvekøre den under de forhold, du kører i normalt. Kører du meget i byen, skal du prøvekøre den i byen. Kører du meget på motorvej, bliver du nødt til at prøve bilen på motorvej. Det er vigtigt at kunne mærke bilen i forskellige situationer, så du er sikker på, at den kører som du ønsker det. Det ville jo være ærgerligt at få købt en bil, der larmer ufatteligt højt, når den kører på motorvej – særligt hvis du kører på motorvej til hverdag.

Se på ekstraudstyret

Når du har prøvekørt forskellige modeller og valgt din nye bil, så skal du have set på ekstraudstyr. De nye modeller i dag kan have rigtig meget ekstraudstyr, og når du skal købe en ny bil, kan det være enormt fristende at vælge en masse udstyr. Meget ekstraudstyr gør bilen dyrere, og det skal du være opmærksom på. Derfor er det godt at have den kritiske hat på, når du vælger ekstraudstyr på listen. Tænk over hvad du bruger i virkeligheden, har brug for, og få så sælgeren til at komme med et godt tilbud.

Kan du købe en demomodel?

Mange forhandlere har demomodeller stående. Demomodellerne har kørt sine første kilometer og har også fået lidt alder. Det betyder, at du kan få en relativt ny og ubrugt bil til en fornuftig pris. Demobilerne har ofte godt med ekstraudstyr i, hvilket bestemt også er en af de ting, der taler for at købe en demomodel. Her kan du virkelig få godt med udstyr for pengene.

Vælg det rigtige billån

Har du tænkt over, hvordan bilen skal finansieres? Der findes i dag mange muligheder for at tage et billån. Du kan tage billånet direkte hos mange forhandlere, du kan tage et billån i banken, online eller måske låne i din friværdi. Uanset hvad så bør du altid indhente tilbud på billån flere steder fra. Sammenlign altid renterne på billånet, gebyrerne, ÅOP og så videre, før du underskriver en aftale. Der kan nemlig sagtens være en stor forskel på, hvad du bliver tilbudt. Når du skal vælge det rette billån, skal du være meget opmærksom på, hvor længe du ønsker at have bilen. Det skal du holde op mod det forventede værditab på bilen. Værditabet på en bil er størst i de første par år af dens levetid. I forhold til værditab der vil forhandleren altid kunne give nogle gode svar, da de kender bilpriserne godt.